#213098
DJS

Ved lidt hurtig regning så kommer du til at betale i alt ca. 320.000 kr i rente og bidrag før skat på et 1½%, 20 årigt obligationslån på 1.353 mio kr. Dette svarer til ca. 214400 efter skat (33% i skat). Derudover skal lægges at du skylder ca. 69.000 kr mere til realkreditten (1,353 mio – 1,284 mio), som jo også skal betales tilbage. I alt = 283.400 kr

Med dit nuværende lån er det 177425 kr efter skat du skal lægge i rente+bidrag – såfremt den nuværende rente holder de næste 20 år.
Hvis renten stiger med 1,1 %-point (dvs. rente + bidrag er ca. 3 % i alt), før du begynder at afdrage på lånet, så får jeg det til at du skal betale ca. 425.000 kr i renter+bidrag før skat, og ca. 285.000 kr efter skat (33% skat).
Dette er under forudsætning af at renten stiger med med de 1,1 % før du begynder at afdrage på lånet og der er 20 år tilbage af lånet. Så hvis renten først stiger 1,1 % om 10 år så vil regnstykket ikke favorisere 1½ % lånet.

Men nu er dette meget løs regning. Få banken til at regne på det for dig. Og husk der er ikke noget entydigt svar på om det kan betale sig. Det finder du først ud af om 20 år.

Du skal også lige huske at din restgæld stiger 69t kr, hvis du konverterer til 1½ lånet. Dette er fint nok, hvis du bliver i huset i 20 år. Men hvis du går med planer om at sælge om et par år, så kan det nok ikke betale sig at konvertere.