#211714
Michael

At låne penge for at investere dem er galimatias. Hvis du skal forrente pengene højere end hvad det koster at låne kommer du uværgeligt ud i aktier og så risikerer du reelt at tabe på to fronter.

Hvis du virkelig VIL ud i den slags her (det er heldigvis et frit land jo) så sørg for ikke at låne mere end du kan undvære at tabe 100%. 40-80% af boligens værdi placeret i aktier er en VIRKELIG dårlig idé.

Personligt ville jeg spare op og så investere løbende. Du har jo ingen udgifter til lån så der er vel basis for en pæn opsparing skulle man mene. Herved slipper du også for unødvendige omkostninger til lån. Bemærk at du – da du har købt kontant – ikke har betalt tinglysningsafgift til staten af et evt. lån. Skal du låne så kommer der disse omkostninger på også – omkostninger der ikke et fradragsberettigede.