#208426
Michael

Jeg tror nu heller ikke at man skal være så bange for at JB opsiger lånet hvis ejendommen falder i værdi eller man bliver arbejdsløs. Hvad skulle JB have af interesse i det hvis det så bare resulterer i en tvangsauktion og en lav handelspris?

Sammenligningen med kreditforeningernes bidragssatser er derimod relevant for ligesom JB kan skrue (næsten) frit på renten kan kreditforeningerne skrue på bidragssatserne. Ironisk nok er JB’s nye produkt så med til at fastholde en konkurrence produkterne imellem og derved afbøde stigninger i bidragssatser og rente på JB’s “F1"-lån.

Derimod giver jeg ikke så meget for JB’s slåen på tromme omkring den korte opsigelsesperiode for alternativet er jo, at man optager et RK-lån til de renter og kurser der nu engang er gældende med deraf hørende store etableringsomkostninger og evt. kurstab.

Men jeg hilser da tilbuddet velkomment fordi bidragssatserne på primært Totalkredit-lån i første omgang vil blive holdt i ave grundet konkurrencen og JB’s – nu afbrudte – forlovelse med Totalkredit.