#208260
morsdreng

Som udgangspunkt vil låneaftalerne fortsat bestå, selv om TrustBuddy måtte ophøre med driften eller gå konkurs. Ifølge TB´s regler, er det maksimale beløb der kan lånes 5.000 kr. og den maksimale løbetid er 150 dage.

Så vidt jeg kan se, indeholder Trustbuddy´s lånebetingelser intet om, at lånene kan opsiges med et nærmere angivet varsel, hvorfor inkasso kun kan komme på tale, hvis lånet misligholdes. I tilfælde af konkurs er der dog mulighed for at konkursregulere gensidigt bebyrdende aftaler. Løbetiden for lånene er dog så kort, at det næppe kan betale sig. Så låntager skal blot overholde den indgåede afviklingsaftale.

Som allerede oplyst, er det dem der har indbetalt penge til TB – de såkaldte långivere – der vil få problemer i tilfælde af TB´s ophør og/eller konkurs – og ikke låntagerne.