#205866
Anonym

Om hun kan få gældssanering er vist umuligt at svare på. Der er en lang række betingelser som skal være opfyldt. Et sted har jeg set at ca. 10% af dem som søger, får gældssanering. Man må f.eks. ikke have optaget gæld på et tidspunkt hvor det er oplagt at man ikke kan betale den tilbage.

Prøv at søge på “gældssanering" på Google.

Man kan vel altid søge om gældssanering – det værste der kan ske, er at man få et afslag fra Skifteretten. Man skal dog selv betale udgifterne til evt. egen advokat (det er ikke et krav at man har en advokat). Der er en række blanketter som skal udfyldes inden mødet i Skifteretten. Manglende eller ufuldstændig udfyldelse kan også medføre afvisning af ansøgningen.

En gældssanering betyder at alle kreditorer må give afkald på en del af deres tilgodehavende. Det vil så også omfatte moderen. Gældssaneringen forudsætter en periode på 3-7 år hvor man skal betale et nærmere fastsat beløb til kreditorerne. Både periode og beløb fastsættes af Skifteretten. Man må regne med en meget stram økonomi i den periode. Overholder man ikke betingelserne ryger gældssaneringen.