#201680
Michael

Jeg er ikke enig i at man opnår det bedste fra begge lånetyper ved valg af både fast og flex. Stiger renten kan man godt nok opnå en kursgevinst på den fastforrentede del, men ydelsen vil omvendt stige på flekslånet (forudsat at flex og fastrenten begge stiger). Omvendt vil man betale “for meget" i ydelse på det fastforrentede lån hvis renten falder hvilket opvejer gevinsten på flekslånet. Det er lidt som at sætte sig mellem to stole.

Hvis trådstarter ønsker et fastforrentet lån grundet sikkerheden så gå all-in på det. Et alternativ kunne være RD’s T-lån hvor afdraget justeres når renten ændrer sig således at ydelsen holdes konstant (indtil et vist renteniveau). Med dagens lave renter kan der være en del at hente her. Til gengæld er der ingen mulighed for kursgevinst ved en rentestigning.