#199536
Anonym

Hej Alle,

Tak for feedback. Det er godt at blive bekræftet i at man ikke er helt på afveje 🙂

For nu at dele lidt af mine videre overvejelser:
Jeg har kigget lidt rundt på IFR. Umiddelbart er mulighederne en fond fra Danske Invest og Sparinvest. Der er nogle enkelte andre fonde, men de er alle i den dyre ende på administrationen, så dem har jeg ikke set nærmere på.

Danske har tidligere været relativ dyr på administration, men er blevet noget bedre. Dog er Sparinvest de billigste over hele linjen (med ca. 0.2-0.3% årligt) og de har også historisk altid været billigst. Jeg har derfor valgt at benytte dem.

Hvad angår de konkrete fonde, står valget hos Sparinvest mellem 2 globale fonde, 1 emerging market fond og 3×3 fonde growth/value/small-cap målrettet EU/US/Japan.

Efter lidt yderligere research på udviklingen de bagvedliggende index (på http://www.msci.com/products/indices/performance.html), har jeg besluttet mig for at jeg vil fokusere på Sparindexs Globale Aktier Min. Risiko index fond. Den har klaret sig pænt gennem krisen og synes at benchmarke fint ift. de fleste andre muligheder.

Ved siden af den vil jeg så overveje at supplere lidt op med obligationer, small-cap og enkelte aktier. Alt efter min egen økonomi, konjekturer og hvad der ser ”billigt” ud.