#198856
Anonym

Hej alle sammen

Tak for hjælpen og det kærlige puf fremad. Jeg spurgte min rådgiver i dag, da jeg var nede i banken for at betale en regning, så spurgte jeg hende lige forsigtigt under ekspeditionen, og fik nogle meget gode svar, selvom de måske ikke var så lyserøde, som jeg håbede.
Jeg har startet en opsparing, så nu kommer mit rådighedsbeløb efter udgifter og opsparing til at ligge på 4000 kr. i måneden, og helt konkret sagde hun til mig, at jeg skal have minimum 5000 kr. i rådighedsbeløb hver måned. Hun sagde, at det godt kan blive rimelig svært at låne, fordi at jeg er enlig, og selvom man er enlig, så er de fleste udgifter til huset jo stadigvæk det samme, men man er bare ene om at betale det, hvilket godt kan være svært. Men hun sagde også, at det ikke havde noget at sige, at jeg får pension, men at det er størrelsen af indtægten alene, der gælder.
Så nu ligger landet sådan, at jeg påbegynder min opsparing fra næste måned på 2300 kr. pr måned, og om 3 måneder bliver den forøget månedligt med yderligere 1500 kr. Så når der er gået et år, så skulle der i hvert fald være til en lille udbetaling og omkostninger i forbindelse med handlen.

Så tusind tak til jer alle sammen for jeres gode svar 🙂