#193958
Anonym

Jeg ved ikke rigtigt om vi taler forbi hinanden eller jeg bare er en “dum" forbruger, som ikke har lyttet efter i timen hos vores rådgiver. Jeg prøver igen 🙂

I 2010 optager vi et flekslån med 10 års afdragsfrihed. Dvs. at vi har 10 år til at afdrage på det dyre banklån i den afdragsfrie periode. Af betalingsoversigten og beskrivelsen af lånet fremgår det, at vi skal begynde af afdrage på lånet i 2020. Fint og efter aftale med rådgiveren.

I 2011 hvor renten for det næste år skal fastlægges, spørger rådgiveren om vi vil fortsætte på F1 eller evt. F3 el. F5. Vi vælger igen en F1.

I 2012 hvor renten igen skal fastlægges er spørgsmålet det samme. Vi vælger nu en F5. – Og ja. Når det udløber er jeg helt med på at vi har brugt 1 + 1 + 5 år = 7 år af den afdragsfrie periode = 3 år tilbage.

Vores problem er bare, at nu vil RD have, at vi skal afdrage på lånet i 2017 og ikke i 2020, som var det vi aftalte, da vi optog flekslånet i 2010. Vores sidste 3 år med afdragsfrihed er “forsvundet"…