#192654
Anonym

Jeg kan såmænd også godt forstå bankerne’s holdning, men omvendt kan jeg også se flere problemer i det. Hvis man kun kan få lov at låne til husene i byerne så sker der jo heller ingen udvikling uden for byerne, faktisk er man med til at dræbe den.

Man affolker så land områderne og tvinger folk ind i byerne, hvor vi så bliver flere og flere der må klumpe sig sammen. Det ses mange steder i udlandet ja, men en af de ting jeg netop godt kan lide ved lille Danmark er at vi har mere plads omkring os.

Og er det nu egentligt lig med et blanco lån, blot fordi man låner penge til en der gerne vil bo uden for byen? Det kan vel tænkes, at nogle af dem rent faktisk kan og vil betale deres lån tilbage? Blot fordi man har fået den tossede ide, at man gerne vil have frisk luft og masser af plads omkring sig til billige penge behøver man vel ikke at være en der går konkurs?

Umiddelbart vil jeg vove at påstå, at det var bedre om bankerne og kreditforeningerne i stedet for at nægte lån vedtog, at man ved de helt billige huse, som er svære at sælge igen, kun kan få et fastforrentet lån med afdrag. Dermed betaler folk jo af på boligerne med det sammme.