Kære HM.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt rystet over at læse dit indlæg. At have et barn som er så udfarende må være meget problematisk. Du skriver, at det koster dig mange penge i erstatning for ødelagte ting. Du skriver også, at du har ankesager kørende i forhold til kommunen. Denne problematik betyder, at du kun kan arbejde på deltid og derved (måske) optager dyre forbrugslån til dækning af skader forvoldt af din søn.
Såfremt forsikringsselskabet giver afslag på dækning af skader – begrundet i din søns adfærd – må det være af en alvorlig karakter?
Har man et barn med en adfærdsforstyrrelse som det tyder på i jeres tilfælde, vil der være mulighed for, at kommunen kan afhjælpe jeres situation ved at give jer aflastning evt. ved støtteperson eller på specialinstitution.
På sigt vil dette også give dig mulighed for at have et fuldtidsjob og derved undgå at optage dyre lån.
Eller du må erkende, at din søn er så behandlingskrævende at I ikke magter opgaven i hjemmet. Løsningen vil være en institutionsanbringelse – og på sigt den mest hensigtsmæssige løsning, idet du aktuelt bruger tid på at retfærdiggøre din dårlige økonomi pga. et barn der har behov for mere opsyn og støtte end du er i stand til at give.
Ødelæggelse af andres inventar eller dårlig socialisering betyder en øget pædagogisk indsats fra professionelle – stop med at bruge dit barn som undskyldning for ikke at arbejde yderligere – og erkend, at dit barn har brug for andet end det du kan give.