#190114
Anonym

Jo hurtigere virksomhederne kan gøre sig uafhængige af (eller i hvert fald mindre sårbare overfor) bankerne, desto bedre.

Bankerne har bredt svigtet deres primære formål som er, at tilvejebringe finansiering til sunde virksomheder og privatkunder.

Jeg kan stadig blive rasende, når jeg tænker på, at vi faktisk har sendt 31 mia. kr. fra de danske bankkunder direkte til Straarups og Koldings irske freak show!

Men selvfølgelig er det heller ikke videre konstruktivt at blive ved med at rase over gjorte gerninger, som ikke står til at ændre. Jeg håber virkelig, at Danske Bank har lært af katastrofen i Irland og jeg er videre helt enig i, at den tilpasning af udlånsgearingen, der nu er igangsat er både sund og nedvendig. I fremtiden bliver den finansielle sektors andel af bruttonationalproduktet kun det halve af hvad den var på toppen i 2008.

Den skrappere kapitaldækning som Basel III / CRD-IV indvarsler er en omfattende og langstrakt hestekur, men er ikke desto mindre en nødvendig hestekur!

På privatkundesiden skal vi, som jeg ser det, helst frem til en situation, hvor normen igen er at boliger er noget man finansierer i sit realkreditinstitut eller eventuelt med prioritetslån indenfor 80% af værdien i bankerne. De sidste 20% skal boligejerne selv fremskaffe.