#184002
Anonym

Hej…

Vi har i en lang periode forsøgt at spare, for at afvikle mere på gæld og vi har fundet en metode der virker for os.

Vi er 2 voksne og 2 børn og bruger max 10.000 kr. pr. måned.

Vi starter med at se hvad vi har tilbage når regningerne er betalt. Herefter aftaler vi hvor meget vi skal klare os for. I denne måned har vi f.eks. valgt at leve for 8000 kr. fordi vi skal rejse snart og gerne vil have lidt ekstra penge med.

Vi hæver så et beløb når vi får løn.

I denne måned har vi afsat 5000 kr. til mad, 1000 kr. som en buffer og 1000 kr. til min kæreste og 1000 kr. til mig (vi kører med en form for lommepenge, og betaler så cafébesøg med venner, samt tøj mv. ud af vore lommepenge, uden at den anden kan brokke sig over hvor fornuftigt/ufornuftigt man bruger sine penge).

De 5000 kr. står på en konto vi ikke kan hæve fra og så overfører vi 2000 kr. til den første uge, således at vi kan handle stort ind og købe kød mv. til en stor del af måneden. De efterfølgende uger overfører vi 1000 kr. hver mandag indtil næste gang vi får løn.

På den måde ved både min kæreste og jeg hvor meget vi har til resten af ugen, og når så ugen er ovre, og man stadig har penge på kontoen, så har man lidt ekstra at gøre godt med i ugen efter og så er der måske lige penge til en pizza eller en tur i biffen.

De 1000 kr. vi har afsat som en buffer, er til uforudsete udgifter, f.eks. gaver, penicillin og lign.

Det er vores almindelige husholdningsbudget og opsparing til ferie osv., sker så af den resterende løn.

Det er nemt og overskueligt for os og gør at vi begge hele tiden har tjek på hvor meget man har til resten af ugen og det er ikke svært at klare sig for de penge, hvir man bare køber lidt fornuftigt ind.

Hvis budgettet skrider lidt en uge, kan man f.eks. tage 100 kr. for hver af de resterende måneder og så blot leve for 900 kr. pr. uge i stedet for :o)