#183560
HalliHallo

Peter, her er mit uforbeholdne råd:

Hvis du flytter dine pensionskonti fra AP til PFA, kan du måske spare et
gebyr på ca. 700 kr. om året, men om afkastet også vil blive større er der
ingen der kan spå om. Hvis du sparer op i “Gennemsnitsrente", så bør du
ikke flytte til PFA, da AP har været bedst i de senere år, men om det
fortsætter er der jo ingen der kan spå om. Hvis du har et rent
“Markedsrenteprodukt", så ville jeg personlig få det hele overført til PFA.

Pensionsopsparing i banken:
Ratepension 50.000 kr. og 27.600 kr. fra 1.1.2013 ind på en
kapitalpensionen. Du hører nærmere fra din bank vedr. det nye, der kommer
om kapitalpensionen.

Hele din firmapension indbetales til AP-Pension som en livsvarig
alderspension (livrente) med de tilhørende forsikringer, såsom
invalideforsikring, børnepension, ægtefællpension samt opsparingssikring
ved død, før pensionsalderen, o.l. som du ønsker tilkoblet medmindre
arbejdsgiveren alene bestemmer for dig, hvilket vist er meget sjældent i
dag.

Frie midler:
FIH til 3,75% med 3 års opsigelse eller aktier afhængig af
riskikovillighed. Du kan måske supplere op med at købe lidt guld og sølv,
da man altid bør sprede sine investeringer.

Med din gode økonomi bør du i øvrigt tænke på at bruge lidt flere penge
her og nu, medmindre du har et ønske om at have flere penge som pensionist
end som erhvervsaktiv, men husk at livet kan få en ende inden man ser sig
om. Valget er alene dit!

Men tag for guds skyld kontakt til PFAs og APs eksperter på området, de
kan rådgive meget, meget bedre end nogen kan herinde, men jeg er sikker på
at de ikke har meget andet at byde på end det jeg har skitseret her.