#181062
Anonym

Gode råd om at sælge med tab eller udleje med tab er efter min mening ret dårlige. Så skal vi ikke vælge den konstruktive vej:

Oplysninger om Hansen84’s økonomiske forhold er lidt sparsomme, så det kunne være rart at høre lidt nærmere om følgende emner:
Er der tale om en ejerlejlighed eller en andel?
Hvorfor må du kun udleje den til 3.300 kr. om måneden og hvor kommer boligministeren ind i billedet?
Hvordan blev købet i sin tid finansieret?
Hvor meget skyldes der på de forskellige lån i dag?
Hvad er dine månedlige omkostninger til lejligheden?
Og hvordan ser jeres budget i øvrigt ud?

På baggrund af konkrete oplysninger er der måske nogen, der kan komme med gode ideer eller forslag. Det bedste ville være at blive boende, og det kan måske klares med nogle bedre lån.

Med hensyn til ejendomsmæglerens rolle i handlen er det ikke nødvendigvis helt ved siden af at synes, at han har lokket dig til noget, du ikke kunne overskue. En ejendomsmægler må rådgive om ejendomshandel. Hvis han begynder at yde økonomisk rådgivning om, hvordan handlen skal finansieres for en konkret person, bevæger han sig ind på et forbudt område og kan gøres erstatningsansvarlig. Og eftersom mægleren har fremskaffet finansiering af købesummen, må der være ydet en eller anden form for økonomisk rådgivning. Ejendomsmæglere har i tidens løb lokket mange mennesker i uføre og har med rette et blakket ry, men brancheforeningen og lovgivningen forsøger efter bedste evne at beskytte uvidende boligkøbere mod at blive taget ved næsen. Find papirerne fra handlen frem og læs dem igen med nye øjne, nu hvorfor virkeligheden står og banker på døren.