Jeg vil foreslå at du sætter dig lidt mere ind i jura generelt – så vil du opdage at bekendtgørelser IKKE nødvendigvis bare er uforpligtende henstillinger, således som du ellers tilsyneladende tror.

Vejledninger er derimod på et lavere niveau i retskildehierarkiet, men derfor kan du IKKE konkludere at blot fordi noget står i en vejledning, så er det nok direkte forkert eller uden værdi.

Du er simpelthen nødt til at finde en bedre retskilde, der underbygger din tilsyneladende påstand om at der skulle gælde en ubetinget pligt for banker til at indgå aftaler med forbrugere UD OVER 1 Nemkonto pr. borger.

At du ‘mener’ det, er ikke godt nok.

Du har i øvrigt en noget mærkelig måde at læse afgørelsen på. Lad mig blot fremhæve til nærmere overvejelse:

‘Ankenævnet har herved IKKE taget stilling til, om der foreligger sådanne saglige og individuelle forhold’

Så er der nok grænser for hvor meget du kan lægge i afgørelsen, der i øvrigt ender med en afvisning af kunden. Hvad med om du finder nogle afgørelser, hvor der rent faktisk ER taget stilling. Så kan det måske bruges til noget.

Og videre: ‘klagerens engagement i andre banker ikke I SIG SELV udgør en sådan saglig grund.’

Sidstnævnte ‘oversætter’ du til at engagement i andre banker er ‘underordnet’. Det er måske at stramme den lidt.

Du må i øvrigt også gerne besvare følgende:

2) Synes du selv at det ville være rimeligt at forpligte alle bankvirksomheder til at indgå tabsgivende aftaler med forbrugere (UD OVER 1 Nemkonto pr. borger)? I så fald må du være socialist.

3) Som det tydeligt fremgår af ordlyden skal reglen sikre at ‘lønmodtagere eller modtagere af offentlige ydelser’ kan ‘modtage løn og andre ydelser’. Hvorfor skulle det være nødvendigt at have FLERE konti for at sikre dette? Og hvorfor skulle reglen forpligte bankvirksomhederne UD OVER reglens ordlyd?

At du synes at det er forretningsmæssigt ‘dumt’ af bankerne er ikke rigtigt et argument for at de skulle være forpligtede juridisk – eller at det skulle være samfundsmæssigt hensigtsmæssigt.