#174522
Anonym

Der har været en del PR katastrofer for dem på det seneste, hvis de ikke får helt styr på det fremover vil de miste mange af de gode kunder og en stor del af deres rentable forretningsområde på det. Her tænker jeg specielt på både Pandora sagen og deres Online Investering som er brudt ned på mange kritiske tidspunkter de sidste uger og der er mange der flytter deres engagementer på grund af det.

Massefyringerne er heller ikke så gode i offentligheden, men på den anden side nødvendige for at optimere forretningen, og lade teknologien spille en større rolle. Jeg kan forestille mig det i høj grad vil være de personlige bankrådgivere der ryger og enkelte filialer der lukkes ned på den baggrund. Man har såvidt jeg ved planer om at udvide netbanken mere bruger-orienteret hvor man selv kan oprette konti og den slags, og ikke skal kontakte en rådgiver for det.

Men forretningen ser ud til – her og nu – at være meget rentabel, og deres målsætning er meget optimistisk, men også realistisk. Dog under den forudsætning at de kan håndtere den finanskrise der stadig er, og har været siden 2008 – og som er tiltagende i alvorlighed.

Samtidigt er deres kreditniveau lige en tak højere end konkurrenternes, hvilket mindsker risikoen betydeligt. De kunne jo også hæve deres rentemarginal med 0,50% i år uden deres funding egentligt var blevet dyrere hvilket alt andet lige vil give en højere indtjening.

Hvor banken er på vej hen er jeg heller ikke sikker på, det er den eneste forholdsvist sunde storbank her i Danmark, på den anden side står de også med nogle udfordringer af meget stor kaliber. Så det er lidt både/og.