#171820
Michael

Tonen er nogle gang lidt hård ja, men tit er det jo nødvendigt for at banke folk fornuft i hovedet.

Personligt tror jeg ikke på at TS har fået bevilget et lån: Huset er i sølle tilstand, ligger i Udkantsdanmark og TS starter ud med et stort minus fra nuværende hus. Banker og kreditforeninger har siden 2008 strammet gevaldigt op på kreditvurderinger og det giver slet ingen mening, at TS får lov til at fortsætte den økonomiske deroute på denne måde med et hus hvor istandsættelsesomkostningerne er ét stort spørgsmålstegn. Der er mennesker med langt bedre økonomi der får nej til lån til huse der ligger i langt mere attraktive områder.

Vi har jo gentagne gange før set folk lyve om den slags her. Hvorfor ved jeg ikke, men nogen har vel et ønske om at blive bekræftet når nu banken siger nej. Helt isoleret vil det være bedre for banken at sige nej og forsøge at indhente tabet i form af et almindeligt forbrugslån mens TS bor til leje. Det er galimatias at smide gode penge efter dårlige på denne måde.