Du mangler et spørgsmål: Vil fjernelse af paragraf gøre det lettere at belåne ?

Og det er ikke lige til at svare på uden kendskab til den fulde ordlyd af jeres vedtægter.

De fleste ser deres kolonihave som et samlet hele (hus, have, planter) som et samlet hele de personligt “ejer" – men sådan er det ikke juridisk set.
Normalt ejer en andelshaveforening et jordstykke og som andelshaver har man ret til at leje en del af foreningens areal (“Haven") og ret til at påsætte et hus udført efter nogle retningslinier (Størrelse, højde, placering på grund, …). Foreningen ejer normalt ikke huset og dermed indgår huset ikke i foreningens andelsformue.

Jeres paragraf “Et medlem kan optage lån i bank med pant I HUSET…." giver kun ret til at pantsætte huset og det burde foreningen sådan set ikke blande sig i, for foreningen ejer ikke huset – det gør medlemmet. Men værdien af huset alene er ret lille for långiver, da det er ret dyrt at flytte, så der kan næppe lånes mange penge på det.

Jeres paragraf “Et medlems foreningsandele kan ikke gøres til genstand for belåning, pantsætning eller …." omhandler medlemmernes ret til at belåne den værdi andelsbeviset repræsenterer (dvs andelsformuen) og andelsbeviset omfatter formentlig ikke huset.

Fjernelse af den sidste paragraf giver derfor ikke mere “værdi" for långiver og vil derfor næppe være tilstrækkelig for at långivere bliver mere villige til at yde lån.

Bestyrelsen begår den ofte forekommende fejl, at forsøge sig med lappeløsning (løbende tilretninger af vedtægter – gik den ikke, så prøver vi igen). En anbefaling vil være, at foreningen
1. beder en jurist om at tilrette vedtægterne, så belåning er mulig
2. foreningen får en udtalelse fra foreningens bankforbindelse,
om de ser nogen udfordringer ang. belåning ud fra tilrettede vedtægter
3. foreningen vedtager de nye vedtægter på en generalforsamling (evt. ekstraordinær)
Dette koster naturligvis både tid og penge.

Og så til dine spørgsmål:

Spørgsmål: Giver man så pant i foreningens samlede andelskapital?
Svar:
NEJ
Man kan jo kun pantsætte huset, og det ejer foreningen ikke.

Spørgsmål: Og betyder det, at når de første og hurtigste har taget lån med pant for et samlet beløb svarende til foreningens samlede andelskapital, så kan der ikke længere gives lån med pant i haven?
Svar:
NEJ
Långiver (banken) sikrer sit lån ved at tage pant i en værd, som låntager (haveejeren) har adgang til – og haveejeren har har højst adgang til sin egen andel af foreningens formue. Desuden er belåning en sag mellem långiver og låntager og foreningen helt uvedkommende – bortset fra at foreningen påtager sig at udbetale en evt. salgssum gennem långivende bank.

Spørgsmål: Er der nogen risiko for foreningen ved at fjerne den nævnte paragraf?
Svar:
Ja – men ikke først og fremmest økonomisk.
Paragraffen sikrer, at foreningen (=bestyrelsen) IKKE skal bruge tid på håndtering af diverse besværlige lånesager – især dårlige betalere. Med mulighed for låntagning, vil der alt andet lige blive behov for mere administration og på sigt kan det betyde forhøjelse af havelejen for samtlige medlemmer.
Den største økonomiske risiko er umiddelbart, at foreningen glemmer at udbetale salgssum gennem långivende bank.

ps. Vedtægtsformuleringen “Haveforeningens formand og kasserer underskriver i så fald en erklæring om, at de påtager sig et ansvar for at handelssummen overdrages til banken ved salg. Kopi af aftalen lægges i det medlemsbevis, som er haveforeningen i hænde." viser tydeligt, at det er en bank, der har været med til udforme teksten, idet foreningen pålægges et vedtægtsbestemt ansvar overfor 3.mand (dvs banken).
Der udføres gratis og forpligtende arbejde for banken.
Smart af banken og en administrativ byrde for foreningen. Bestyrelsen/foreningen burde ikke have accepteret, at dette indskrives i vedtægterne !