#170944
Anonym

Drømme kan man altid – spørgsmålet er så om de er realistiske at indfri.
Med en indtægt på 50.000 udbetalt og udgifter på 36.000 har i et udmærket, men ikke prangende rådighedsbeløb på 14.000 til 2 voksne og to børn.

Men som du selv er inde på er problemet gælden. Med 350.000 plus hvad i måtte tabe (500.000-600.000) på huset så er der ikke pt. råd til at sælge og købe nyt hus da I så vil ende med en gæld på næsten 1 million kroner.

I har store faste udgifter – måske kan nogle af dem skæres væk? Start med den ene bil. Hvis I kan klare jer med kun 1 bil plus offentlig transport er der allerede sparet en del i vægtafgift og forsikring. Og måske er der flere ting der kan skæres væk/gøres billigere, hvis I prøver at lege “Luksusfælden" på jer selv. Hvis børnene er 5-6 år eller ældre kan de også sagtens inddrages i det. Hvis i blot finder 5000 kr pr måned er det allerede 180.000 på tre år. Det vil gøre en stor forskel i forhold til jeres gæld.

Held og lykke