#169010
Anonym

Du er nød til at møde personligt op i en af de Australske banker, men du behøver ikke at flytte permanent dertil.
Du tager på ferie i Australien (hvilket iøvrigt altid er en god ide) og opretter de konti du har brug for i de forskellige banker dernede indenfor de første 30 dage efter din ankomst, det gør alting meget lettere for dig. Du får internetbank adgang og kan derved styre dine konti som du lyster, hvorfra du lyster. Du er dækket af deres indskydergaranti, jeg mener den er på 100.000AU$ (ca 550.000dkr).
Dit eneste problem er derefter hvis du glemmer en adgangskode til en netbank. De fleste banker vil ikke sende den på email, men kun med posten, indenfor Australien.
Det kan fremkalde nødvendigheden af endnu en ferie i Australien (men det overlever du nok).
Guld? Det er svært at vide om vi har nået toppen eller det kan stige yderligere. Med xx mill ville jeg ikke sætte xx/3 i guld, men måske xx/5-xx/10. Der er mange andre råstoffer som stiger.
Solenergi er stort i Australien (gad vide hvorfor ;-)) og vil nok blive endnu mere udbredt. Men brændselceller, H2+O=energi, er up-and-coming, og derfor nok også ret interessant. Det går altsammen under “utility".

Som en anden har foreslået, vil det nok være en god ide for dig at få hjælp til at sammensætte en fornuftig og givtig portefølje over hele spektret.
Udgiften er minimal i forhold til den potentielle mistede forrentning.