#167644
HJL

Jeg vil også sige I bør tage kontakt til jeres bankrådgiver. Jeg vil tilføje og foreslå jer at lave lidt hjemmearbejde inden i spilder tid på at kontakte banken.

Banken vil kigge på forskellige detaljer omkring Jer. I modsætning til bilforhandleren kender de Jer bedre, forudsat I har været kunder i mere end 14 dage 🙂

Mit forslag sæt det til side det vil koste jer at have en ny bil i min. 6 mdr. (ydelsen på lån er en ting noget helt andet er forsikring, vægtafgift, benzin og vedligeholdelse alt i alt løber det hurtigt op i 4.000 kr. om måneden) så ved I om I har råd til at have sådan en bil + I har sparet op til udbetalingen. Hvis I så gerne vil låne pengene i banken fordi de tilbyder en lavere rente eller blot fordi I gerne vil være gode loyale kunder for på sigt måske at kunne låne til køb af hus. Så vil jeg her liste de vigtigeste ting op som banken kigger på:

Der er overordnet 3 punkter som banken kigger på nogle af dem kan I selv regne lidt på hjemmefra og om ikke andet så i hvert fald overveje inden I søger:

Banken går op i 3 ting: Jeres evne og vilje og udefra kommende faktorer:

1. Hvordan banken vurdere jeres Vilje til at betale:
Står I i RKI, har i ofte overtræk, bruger I mere end i tjener, har i mange små lån osv.
Viljen kan ofte falde når forpligtigelserne stiger fx. når man får børn.

2. Evnen: Her vil banken bede jer om en årsopgørelse, 3 måneders lønsedler og et budget over alle jeres faste udgifter.
– Årsopgørelsen bruges til at se om I betaler den SKAT i skal og til at se hvor meget i skylder væk.
– Budgettet og lønsedlerne bruges til at udregne jeres rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det i har tilbage når alle de faste udgifter er betalt. (de faste udgifter er alt hvad der står på PBS. Dette skal for et par være omkring 8-10.000 kr. alt efter hvilken bank I har.
Under dette punkt kommer så også disponibel opsparing og hvis I havde sparet op ja så ville i nok have en del lettere ved at argumentere overfor banken hvorfor i mente I havde råd.

3. Det sidste punkt er udefrakommende faktorer:
– Alder og familieforhold. Er der udsigt til familieforøgelse stilles støre krav til rådighedsbeløb.
– Bolig, hvis I ofte flytter er det tegn til rådgiveren om at der skal sættes penge af til flytteudgifter.
– Uddannelse og arbejde. Hvor stabil er lønindtægten?, Er i medlem af A-kasse? Er der udsigt til positiv lønudvikling?
– Invaliditet, er I sikret mod tabt arbejdsevne (TAE).
– Død, er I forsikret i tilfælde af død.
– Alderdom, har I pensionsopsparing. Skal I snart på pension?
De mere løse emner indenfor de udefrakommende faktorer kunne være: Politiske indgreb, konjunkturer og rentestigninger, skilsmisse eller ophør af samliv

Mvh HJL