#165470
Anonym

Så har vi hørt fra Den Danske Bank. De beklager det forløb vi har været igennem og erkender, at der er blevet begået fejl.

I forbindelse med visa/dankortet så kan dette skyldes en misforståelse af ordet “nytilflyttere". Det er snart to år siden nu så vi kan ikke huske ordret hvad der blev sagt, men det er nærliggende, at Danske Bank har forklaret, at nytilflyttere ikke kan få visa/dankort – vi kan have forstået dette til at mene, nytilflyttere til landet, mens de har ment nytilflyttere til banken. Deres politik er nemlig, at nye kunder ikke kan få visa/dankort det første halve år. Danske Bank vil først se en regelmæssig lønindkomst og at der ikke trækkes over i det halve år før de udsteder dette kort.

Angående huskøb så svarede de, at begge de to vi har talt med i denne sag har været unge medarbejdere med 2-3 års erfaring i banken. Dette gør, at de ikke er så rutinerede og i deres “helhedsvurdering" har de så fejlagtigt troet at min kærestes manglende familietilknytning til Danmark spillede en større rolle end en mere erfaren medarbejder ville konkludere. Danske Bank beklager dette og skulle vi have lyst til at give dem en chance mere så vil de sørge for, at vi kommer til at tale med en medarbejder som har nok erfaring til at kunne håndtere en sådan sag. Dermed skulle det forhåblig ikke ske igen.

Samtidig vil Danske Bank nu indskærpe overfor de mindre erfarne medarbejdere, at de ikke skal fokusere så meget på nationalitet og tilknytning til landet.