#165018
OBS

Har I en opsparing der kan dække udbetalingen på huset? Det vil i hvert fald være en god start på vejen til at blive husejere, ligesom det også er en god start at være gældfri.

Resten af huset finansieres normalt med op til 80% som realkreditlån og de øvrige 15% som boliglån i banken. Fastforrentede realkreditlån finansieres i dag med 5% obligationer da 4% obligationerne er kommet for langt ned i kurs (< 95) efter de seneste rentestigninger. Hvad et realkreditlån koster kan I beregne på realkreditinstitutternes hjemmesider.

Renteudgifter kan fradrages i sundhedsbidraget, kommuneskatten og evt. kirkeskat, dvs. ca. 33%. Fra 2012 bliver værdien af rentefradraget sænket med 1% om året frem mod 2019, dog med kompensation for renteudgifter op til 50.000 pr. person og 100.000 kr. for ægtepar sådan at værdien af rentefradraget fastholdes omkring 33%.

Rådighedsbeløbet er jeres indtægter minus alle faste månedlige udgifter.