Muligvis – det er det, jeg mener, kunne komme an på en prøve. Det lyder jo ikke i den konkrete sag som om, der mangler tilknytning til Danmark.

@Michael: Tag det ikke så bogstaveligt. Når jeg bragte denne paragraf på banen, var det blot for at belyse, at der er grænser for, hvor fordomsfuldt, man må behandle folk. FOR EKSEMPEL må oplysninger om de nævnte forhold (race, seksualitet o.s.v.) ikke have betydning for sagsbehandlingen.

Jeg finder det grænseoverskridende, at en bank/kreditforening forlanger oplysninger om evt. samlever(e) og deres økonomiske forhold i forbindelse med en låneansøgning. Hvis den, der søger om lånet, kan stille fuld sikkerhed og isoleret set har tilfredsstillende økonomiske forhold, er det fuldstændig irrelevant, hvilke andre personer, der bor på adressen. Bank/kreditforening kan jo alligevel ikke inddrive pengene hos dem under nogen omstændigheder.

Vi har tidligere herinde set indlæg fra en, som var nødt til at flytte fra adressen – ikke fordi kærligheden var sluppet op, men fordi han var blevet registreret som dårlig betaler, og det gik ud over kærestens kreditværdighed (hun var bankansat). Hvad nu, hvis hun var fuldt ansvarlig og holdt af fjolset? Skal bankerne indirekte bestemme, om de må dele adresse eller ej? Kan man ikke lade et voksent barn eller en god ven, der er kommet lidt på afveje, flytte ind, mens han eller hun retter op på forholdene?

Argumentet for at afkræve nævnte oplysninger er udelukkende udtryk for en fordom om, at man selv er uansvarlig eller har dårlig dømmekraft, hvis man i sit hjertes godhed slipper en dårlig betaler inden for dørene.

Og så er vi tilbage ved, hvor fordomsfuldt, man har lov at behandle folk. Igen: Jeg synes, at Christina stillede et relevant spørgsmål, og at der ingen grund er til at overfuse hende … fordomsfuldt.