#159092
Anonym

Hvis du ikke får løn fra virksomheden så bliver det ret svært at overbevise en bank om at yde lån eller kredit i form af en kassekredit. De vil jo se på om virksomhedens overskud er stort nok til at du kan betale tilbage. Hvis der er en god sund omsætning i firmaet så vil de undre sig over hvorfor du ikke trække noget ud til dig selv for det arbejde du laver i firma regi. Selv om det ikke er dit hovederhverv så må du jo nødvendigvis arbejde en del i din fritid i firmaet da der nok ellers ikke ville være et overskud.
Hvis kassekreditten skal ydes til firmaet så vil et sundt revisor godkendt regnskab der viser hvad du trækker ud til egen løn nok være nødvendig. Hvis den skal ydes til dig som privatperson så kan det blive et problem at du bor sammen med og har fælles økonomi med en der står i RKI. Blot fordi I bor sammen behøver i dog ikke at have fælles økonomi. Hvis i fik adskilt økonomien så vil du have nemmere ved at opnå kredit fordi man så bare vil vurdere dig og din situation. Det er egentlig meget logisk. Hvis man har fælles økonomi med en der står i RKI så er man sammen om det hele, i medgang og modgang – også selvom du ikke direkte hæfter for partnerens gæld. Kun indirekte.