Øhe, nu er jeg sådan set selv udannet økonom (med et gennemsnit væsentlig over middel) så der har du i sig selv et link.

Der er masser af økonomer, der har samme holdning til renteudviklingen, som jeg. Bankøkonomerne kan bare ikke altid tale lige ud af posen, fordi der et rådgivningshensyn at tage. Derudover skal den enkelte kunde kreditvurderes ud fra hvilken spidsbelastning på renten kunden kan bære – ikke alle kunder har råd til at vælge den billigste løsning.

Hvis vi ser på den historiske flexrente, så kan vi konstatere, at den 1-årige flexrente lige siden flekslånet blev indført i 1997 gennemsnitligt har ligget væsentligt under 4%. Perioden 1997-2008 var, som du nok husker, stort set en lang højkonjunktur, kun afbrudt af et mindre tilbageslag fra eftervirkningerne af IT-boblen.

ECB har et inflationsmål på 2,0% og har så vidt jeg husker været i stand til at realisere en gennemsnitlig inflation på 2,1% siden Euroen blev indført. Den historiske erfaring har vist os, at flexrenten typisk liger knap 0,5% over inflationen i Euroland – anskuet som gennemsnit.

Hvis 4% lånet altså skal blive fordelagtigt fremover, som du påstår, så skal inflationen i Euroland op på mindst 3,5% p.a. Det var den gennemsnitlige inflation ikke bare tilnærmelsesvis under sidste højkonjunktur, og jeg tvivler stærkt på den gennemsnitlige F1-rente, set over de næste 10 år, vil ligge over 4%.

Hvis den gennemsnitlige F1-rente kommer over 4%, vil det være fordi Danmark og Euroland har bevæget sig ind i et ny inflationsregime, og typisk så afspejler dette sig også i lønudviklingen, dvs. lønstigningerne bliver kraftigere, så låntagerne bedre bliver i stand til at bære rentebyrden. Derudover er høj inflation typisk også koblet med højere nominelle boligprisstigninger, således at realpriserne fastholdes. I en presset situation giver det boligejerne mulighed for tillægsbelåning.