#157288
Krisser

Hvis du scanner nøglekortet og lægger det på din computer, er det en åben invitation til at opnå adgang til din netbank. Enhver hacker med den mindste smule intelligens vil dermed uden problemer kunne aflure både dit kodeord og alle dine engangskoder, og bruge dem efter forgodtbefindende.

Ved at holde nøglekortet fysisk, og kodeordet elektronisk, kræver det at hackeren får fysisk adgang til dig/dit hjem, for at kunne misbruge koden. Det gør det markant sværere at udnytte, og ligger langt ud over hvad hackere normalt kan og gør. Ligeledes vil en indbrudstyv ikke have glæde af engangskoderne, uden samtidig at have adgang til dit kodeord (brugernavnet må anses for at være offentligt kendt).

Det er desuden en direkte overtrædelse af punkt 3.2 for reglerne for NemID, og du vil derfor med al sandsynlighed ikke blive holdt skadesløs for misbrug der sker som følge af, at du har indscannet dit nøglekort. Herudover kan du formentlig risikere at blive nægtet brug af NemID, og dermed netbank.