Man kan godt synes det er uretfærdigt, at de der har dårligst økonomi, skal betale mest, mens de har bedst økonomi (og derfor kan klare den højeste rente) skal betale mindst.

Imidlertid vil dette altid være sådan at kunderne får en rente der svarer til tabsrisikoen på den konkrete kunde, når bankerne konkurrerer frit mod hinanden på udlånsmarkedet.

Lad os forsimplet antage at der er 4 kundetyper:

Kundetype 1:
Har super god økonomi, en solid indtjening og masser af friværdi.
Risikoen for kunden kommer i problemer, så banken mnister sit udlån er meget lille, kun 0,1%.

Kundetype 2:
Kunder med normal god økonomi, og en vis men dog begrænset friværdi (sikkerhed).
Risikoen for kunden kommer i problemer, så banken mister penge er 1%

Kundetype 3:
Kunder med en acceptabel, men noget sårbar økonomi som ingen friværdi har.
Risikoen for kunden kommer i problemer og banken mister sit udlån 3%

Kundetype 4:
Kunden har dårlig økonomi, har høj belåning i forhold til indtægterne og er insolvent, dvs. gælden er større end formuen.
Risikoen for kunden kommer i problemer er 10%

En bank kan aldrig tage samme pris for de sikre kunder og de risikobetonede kudner, fordi der altid vil være andre banker der vil score de gode kunder ved at tilbyde dem en dårligere rente.

Dermed ikke sagt, at man er en dårlig kunde, fordi man er mere risikabel. Men risiko vil altid betyde at prisen vil være højere.

Resultatet når bankerne konkurrerer frit vil altid være, at kunderne får den rente, der matcher tabsrisikoen på kundegruppen.

Kundegruppe 1 vil få en rente på 3-4%
Kundegruppe 2 vil få en rente på 4-5%
Kundegruppe 3 vil få en rente på 6-7%
Kundegruppe 4 vil få en rente på 13-14%

Med andre ord, bankerne finansierer til nogenlunde samme rente, har nogenlunde ens omkostninger og kan derfor under fri konkurrence tilbyde hver kundegruppe nogenlunde samme rente.