#155108
Anonym

Den Danske Bank er vist hverken værre eller bedre end andre. Jeg har bestemt haft mine problemer med den bank, men har også oplevet at de gør noget ved problemerne.
Da jeg skiftede væk fra Windows på min computer skulle jeg bruge deres Activecard til netbanking. Jeg gik i den lokale afd. som tilsendte papierer beskrev at jeg skulle, hvis kortet meldte om at det var låst. I den afd. kendte man imidlertid intet til denne form for netbanking og skønt jeg fremviste dem papierne insisterede de på, at jeg skulle gå hjem igen og ringe til kundeservice. Jeg forsøgte at få dem til at ringe op, men de sagde at det ikke var deres bord og nægtede. Jeg tog hjem og ringede til kundeservice. De sagde at jeg havde ret og at det er den lokale afd. der skal låse det op. Jeg måtte så tilbage til afd. og efter 15 minutters diskussion om at jeg vitterligt lige havde talt med kundeservice gik de endelig med til at ringe op. Her fik de at vide, at det er deres bord og de fik også at vide hvordan de skal gøre det.
Mit kort blev låst op, men da jeg kom hjem sendte jeg en klage til Den Danske Bank over internettet. Dagen efter blev jeg ringet op og fik at vide, at hele den pågældende afd. nu havde været til et møde hvor de blev instrueret i denne form for netbanking. De to medarbejdere der ikke var til stede den dag ville få besked næste gang de mødte på arbejde. Selvom jeg stadig mener at de burde have kendt deres eget produkt er jeg dog glad for at man i Danske Bank reagerede så prompte på min klage.

Vedr. 24/7 så er det altså ikke korrekt at det kun er for velhavende. Man bliver afvist hvis man ikke er i arbejde – og hvis man er selvstændig. Men derudover har jeg ikke hørt nogen blive afvist.