#154918
Anonym

Ja. Det kan ikke siges bedre.

Når man skylder i obligationer, så gælder det om at have så kursfølsom en serie som muligt. De 1-årige flex lån svinger stort set ikke, da investor er sikker på at få sine penge igen allerede om et år. Jo længere tid han har pengene ude, desto mere usikker er han på sin investering, da renten jo kan stige meget, og at han derfor sidder med nogle dårlige papirer, da han hellere vil låne ud til den nye høje rente.

Derfor svinger de 30-årige meget mere i kurs end de 20-årige, når renten stiger eller falder, og det kan man nemlig udnytte, hvis man er god til at få lagt om på de rigtige tidspunkter (og det kan banken ikke hjælpe dig med, selvom de siger, at de kan!). En “pudsig" tilføjelse er, at det faktisk er de 30-årige afdragsfrie, som svinger allermest (op til 7-8 point pr. procent) – og det er selvfølgelig fordi, at udover at investor er bundet i 30 år, så ser han heller ingen afdrag de første 10 år – og dermed er det en endnu mere usikker investering. Det er derfor dem, som du skal tage.

Men som du selv er inde på, så er 5´eren lukket nu, og 4´eren er for lav i kurs (ca. 93 lige nu for den uden afdrag). Men da du kommer fra 6, så skal du overveje det, når den kommer over 95, selvom det selvfølgelig er bedst, hvis du kan komme over 97-98. Når vi snakker så lav en rente som 4, så kan der dog være noget ide i at slække lidt på kravene, da turen op i rente er ulig meget sjovere fra 4 end fra 5 – og den tur kommer. Der er ingen der ved hvornår, og hvor langt op den vil gå, men den kommer – og så er det ikke held, at man har været dygtig at lægge sig i fastforrentet.

Fra 2005 til 2008 gik renten fra 4 til 7, og de der var med på den tur kunne skære næsten 20% af deres restgæld (400.000 for dit vedkommende) for så nu at komme med ned i 5 (eller måske 4 igen). Det er altså noget der vil noget.

Hvis du overvejer 20-årigt fordi du gerne vil afdrage på din gæld, så kan du blot sætte pengene du sparer ved et 30-årigt UA til side og så lave en årlig ekstra indbetaling (det må man nemlig gerne). Men som du kan se, så vil en aktiv gældspleje ad åre afdrage mere på din gæld, end du nogensinde havde drømt om. Og det er altså sjovere, end at skulle tage dem op af egen lomme.