#154306
Anonym

Ud over et indskud på under 750.000 kr i en bank findes der stort set ikke investeringer, der er fuldkommen risikofrie.

Alle investeringer er risikobehæftede, og investeringer der bærer eksotiske navne som “strukturerede produkter", “hedging", “swap", “option", “futures" eller noget lignende er i sandhed risikobehæftede.

Bare tag Jyske Bank Hedging, der af mange kunder blev misforstået til at være et risikofrit produkt (jeg vil her undlade at diskutere om denne vildfarelse var kundernes egen skyld, eller Jyske Banks markedsføring – det er så rigeligt diskuteret andre steder).

Forhold dig til de produkter vi kender, og som vi har en rimelig formodninger holder også 10 år ude i fremtiden.
– Almindeligt indskud i banken
– Statsobligationer
– Realkreditobligationer
– Aktier