#144966
Anonym

Du har en god pointe i det med boligprioritetslånene.

Næsten alle banker, bort set fra til en vis grad “the big four", Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank er rigtig trætte af prioritetslån i øjeblikket. Det er en ren tabsforretning for dem.

Jo flere “boligprioritetslån" man allerede har bundet sig op på, desto større problem står man med.

Funding på markedsvilkår er blevet meget dyrere, især for de mindre banker. Funding er også blevet sværere. Direkte eller indirekte obligationsudstedelser er efterhånden helt umuligt for pengeinstitutter uden selvstændig credit-rating.

Skandalesager mht. scandinotes hjælper ikke ligefrem på lokalbankernes mulighederne for fællesudstedelser. Tværtimod løber køberne nu enten skrigende bort eller kræver enorme risikopræmier.

Det er også derfor vi ser, at selv relativt store regionaler banker, som SDA koncernen (Sammenslutningen af Danske Andelskasser) har taget produktet helt af hylden. Banken sælger simpelthen ikke længere prioritetslån, men henviser nu kunderne til de gode gamle realkreditlån. Efter min opfattelse er SDA’s beslutning klog!