Hermed et tillægsspørgsmål til debatten: Hvordan ser skismaet ud i forhold til offentlig vs. privat ansættelse? Er det sværere, ved ansættelsessamtalen, at forhandle sig ud af en tvangspension i et offentligt embede end i et privat? Og videre: hvis man ikke har mod på at bringe det op under ansættelsessamtalen, har man så forringet sine chancer, eller de vilkår man senere kan forhandle igennem?

Det kunne være rigtig rtart med en lovændring, således at valget blev aldeles frit og uden tab for dem som ønsker det. Jeg kan ikke tro andet end at det er pensionsselskaberne som lukrerer på tvangen, uanset det besnærende i at tro man har gjort en god handel ved at slå sig sammen med andre, jf. arbejdsgiverens mængderabat ved en fælles ordning.

Mvh
AHK