#138600
ahk

Hej Daytrader og Jesper
Mange tak for jeres gode svar! Jeg vil se nærmere på Etrade. For her lige at give et svar til Jespers spørgsmål, så kan jeg fortælle dig, at jeg i sidste uge fik et bindende svar fra SKAT på et spørgsmål som netop handler om at opdele en eksisterende ratepension i mellem to pensionsselskaber eller i mellem et pensionsselskab og en bank. Jeg skitserede tre konkrete scenarier i forhold til dette – og jeg fik af SKAT lov til alle tre. Så det er der tilsyneladende ikke noget princip imod. Ekspeditionstiden på min henvendelse var ca. en måned. Jeg har siden jeg fremsatte spørgsmålet fået mere lyst til helt at forlade pensionsselskaberne, og således benytte en eller to banker til min pensionsordning. Med baggrund i det svar jeg fik, må jeg tro at også dette vil være muligt.

Hvis du vil være helt sikker på at hvad du gør ikke medfører problemer, kan du altid bede SKAT om et bindende svar (fra deres hjemmeside), hvilket koster 300 kr. Det er det jeg har gjort. Jeg kan tilføje, at jeg oprindeligt arrangerede et møde med en medarbejder fra mit lokale skattekontor, som imidlertid misinformerede mig, idet han benægtede at hvad jeg ville gøre overhovedet var mugligt (nedsætte størrelsen af mine indbetalinger med værdien af opfyldningsfradraget i tegningsåret). Jeg skrev derfor til skat i en gratis email, hvorefter jeg fik – igen – et fejlagtigt svar: at jeg måtte nedsætte mine indbetalinger TIL opfyldningsfradraget (år, og dermed værdi uspecificeret). Jeg valgte derfor at betale de 300 kr. for at få et svar jeg kunne have tillid til. Det har jeg nu. Og endnu bedre: et svar som SKAT er juridisk bundet af i de næste 5 år.

Mvh
AHK