Det er svært at spå – specielt om fremtiden og om renteudviklingen i særdeleshed.

Med udsigten til vigende rentefradragsret i fremtiden, jf. seneste skatteomlægninger, så taler al sund fornuft for at undgå gæld, men da det jo næppe er en realitet for de fleste, og det alligevel er det vores politikere nu siger vi skal gøre, efter de har ladet festen køre os ud over den afgrund deres forgængere på taburetterne advarede os alle i mod, så har vi som borgere vel ikke anden mulighed end at sikre os den til enhver lavest mulige rente som alt andet lige pt. er rentetilpasningslån af F1 typen.

Ihvertfald så længe som forventninger og udsigter peger i mod lavere renter eller renter som vil kunne forventes at blive fastholdt på et givent lavt niveau en årrække frem. det er der imidlertid mange meninger om men ingen garantier for vil blive tilfældet.

Jeg selv tog rentetilpasningslån i 2004 til godt 2 % i rente, missede 3% fastforrentet lån hos BRF kredit til kurs 95 fordi banken syltede låneansøgningen, og er sidenhen forsat med rentetilpasningslån selvom jeg i bagspejlet og bagklogskabens udlideligt klare lys burde have hjemtaget 4 % fastforrentet lån da de lå tæt på kurs 100. Renten på rentetilpasningslånet var imidlerted forsat knap 2 % under et 4 % lån og alt så jo lyserødt fordi jeg ikke havde og heller ikke kunne se hvad der foregik i de i elitære kredse, som nu har vendt hele bøtten på hovedet og kørt os ud i den værste økonomiske århundredårs krise nogensinde.

Der har i tidligere tider været givet statslige husmanslån til 3 % forrentning og måske vi igen vil se disse lån blive nødvendige og måske også markedsmæssigt mulige at opnå inden denne krise er overstået. Pengemarkedsrenterne falder støt. Ingen af de trillioner som der kastes ud til den finansielle sektor og erhverslivet i øvrigt som politisk bestemte redningskranse synes at virke eller i hvert fald have virkdet indtil nu. Det får eftersprøgslen på aktier og kurserne til at falde. Det vil få flere til at søge sikrere pengeplaceringer i obligationer. Kurserne på obligationer bør alt andet lige så stige hvis ikke udbuddet af statsobligationer til financiering af alle hjælpepakkerne ikke ender med også at presse kurserne på obligationer helt i bund.

Det må jo siges at være godt politisk håndværk. Først at have sovet i timen og ikke stoppet en uholdbar udvikling i det finansielle system, som nu har undergravet værdierne på alle slags aktiver. Så kaste trillioner af hjælpekroner efter denne sektor og erhverslivet i øvrigt som skal financieres og måske undergrave kurserne på obligationsmarkedet.

Endeligt kan pengemarkedsrenterne måske også komme til at blive presset helt op. Tabene i den finansielle sektor siges at ville blive på ikke mindre end 50.000 milliarder dollar. Meget af tabene er selvfølgelig kurstab på aktier, men så vidt som tabene måtte kunne henføres til reelle og rede penge i den ene eller den anden valuta så må det vel siges at kunne blive til den største hvis ikke den allerstørste omfordeling af midler mellem denne verdens kapitalister. Nogen må have betalt rede penge for de enormt opskruede værdier på aktier, ejendomme osv. som nu ligger i lommerne på de som solgte disse aktiver, hvis ikke altså det hele var for lånte midler, og dermed igen reelle tab for den finansielle sektor.

Hvis pengemængden bliver for lille vil det presse markedsrenterne op hvilket ikke er godt for rentetilpasningslån.

Nå, men jeg tager nu en dag ad gangen og holder indtil videre fast i mit rentetilpasningslån indtil der viser sig noget bedre eller der kommer en klar vending i forventningerne til renteudviklingen både kortsigtet og langsigtet istedet for at bekoste flere låneomlægninger af fastforrentede lån inden jeg tager det endelige fastforrentede lån hjem.

Håber du bliver mere afklaret om hvad du selv vil, bør eller skal gøre.