#135952
Anonym

Jeg blev i dag kontaktet per e-mail af BRFbanks teamleder, som jeg tidligere i denne debat har omtalt:

“Til xxx

Vi har i BRFbank med interesse fulgt dit indlæg på mybanker.dk og de kommentarer andre har haft hertil. Vi skal beklage hvis du føler dig dårligt behandlet hos os. Baggrunden for at vi har måtte stramme op på vores regler for hvilke kunder vi kan tilbyde Visa/dankort er, at banken har været udsat for systematisk svig i form af udnyttelse af kreditfaciliteten som findes på Visa/dankort.

Vi forventer i nær fremtid at kunne tilbyde nye (og kendte) kunder et kort uden kreditfunktionalitet, men som kan anvendes til køb så længe der er indestående på kontoen.

Venlig hilsen
xxx
Teamleder, BRFbank Privatkunder"

Jeg synes det er bekræftende at se at BRFbank holder sig opdateret om deres kunders meninger og bekymringer, ved at holde øje med sider såsom mybanker.dk.

Som jeg også svarede tilbage per e-mail, har jeg ikke følt mig dårligt behandlet af BRF, jeg var derimod bare overrasket over afslaget på ansøgningen af VISA/Dankortet. Ovenstående forklaring giver for mig mere mening, og ro i sjælen, end det tidligere “på grund af din økonomiske situation"-svar.

Jeg kan altså stadig ikke modtage et VISA/Dankort fra BRFbank, men jeg vil med interesse se frem til deres kommende betalingskort uden kredit. Efter hvad jeg kan forstå vil det svare mere eller mindre til et VISA/Electron kort.

God weekend