#108778
Anonym

Som svar på dit første spørgsmål:
9) Hvordan bliver jeg slettet?
Ved betaling bliver du slettet straks
Når du har betalt det fulde skyldige beløb til den, du skylder pengene, får Experian en afmelding fra kreditor, og registreringen bliver straks slettet.

Der gælder dog andre regler for sletning af registreringer, der er foretaget på grundlag af oplysninger fra Statstidende.

Registreringer står i max. 5 år
Hvis du ikke kan betale, må du vente 5 år, hvorefter registreringen bliver slettet. Du skal dog være opmærksom på, at gælden stadig består, selvom registreringen i RKI registret bliver forældet og slettet efter 5 år.

Registreringer på samme gældsforhold kan ikke gentages
Man kan kun blive registreret igen, hvis der er tale om en anden misligholdt fordring. Man kan altså ikke gentage den samme registrering efter de 5 år.

kilde:http://www.experian.dk/Home/Forbruger/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l%20og%20svar.aspx

Jeg synes heller ikke det er en god ide straks at optage nye lån, i samme øjeblik man er ude af RKI. Hvis bilen er nødvendig, så bør i nøjes med den, og droppe forbrugslånet.