General Prier, alene dit navn antyder hvor overdansket en snob du er. Hvilket giver sig endnu mere tydeligt til udtryk ved dine personangreb som et svar på et simpelt spørgsmål.

Mit banklån på 120.000 kr, (hvilket reelt faktisk nu er på 110.000 kr) er der flere årsager til:

1) Da jeg var 18 skulle jeg ud og købe bil, som så mange andre unge mennesker. Det lånte jeg 40.000 kr til i banken – ingen problemer og med en acceptabel løbetid. Kort tid efter kørte en klovn op i mig og bilen blev totalskadet. Uheldigvis blev den vurderet så lavt af taksatoren, at jeg kun fik det halve af min købsværdi for den. Da jeg gerne stadig ville have en bil og ikke bare en gammel smadderkasse, førhøjede jeg mit lån med 25.000 for at have 45.000 der var nødvendige til at købe et ordentligt køretøj.

Læren heraf: Bilen var i princippet en luksusting og det allerførste lån kunne jeg have været foruden.

2) Som 20-årig startede jeg virksomhed og lavede en investering på 80.000 kr (som jeg lånte i banken på en erhvervskonto). Firmaet gik godt og jeg har også siden tjent pengene ind. Problemet var bare at jeg brugte de indtjente penge som “løn" til mig selv, istedet for at betale lånet af. Derfor lagde jeg de to lån sammen, for så at have en samlet gæld. På det tidspunkt blev min gæld derfor samlet til omkring 145.000 kr.

Læren heraf: Lånet var egentlig nødvendigt, min alder taget i betragtning. Men jeg kunne have brugt bedre vejledning til først og fremmest at have fokuseret på afbetaling af lånet til opstart af virksomheden.

3) Jeg slog pjalterne sammen med én om mit videre forløb som selvstændig (vel at mærke ved siden af et knapt så indbringende arbejde). Og indtægterne skulle herefter deles. Da indtægterne ikke tilsvarende blev fordoblet, begyndte min økonomi så småt at sejle. Det resulterede i “kvik-lånene" for hurtigt at få penge til udgifterne i en kort periode.

Læren heraf: Et REALISTISK budget havde været alfa og omega. Ikke et VI-TROR budget, som det vi lidt naivt gik ud fra.

4) For et års tid siden lagde jeg virksomheden på hylden og begyndte for alvor at koncentrere mig om en fast indtægt. Og nu har jeg endelig efter et halvt års tid sikret mig en pæn årsløn for fremtiden, med et relativt sikkert job.

LÆREN I ALT: Ja! Man kan måske godt kalde mig naiv. Men man kan også kalde mig uheldig. Man kan også sige at jeg har været uvidende. Eller, plain and simple, dum. Døm selv. For mit eget vedkommende har jeg lært at tage andre med på råd ifm. større beslutninger. Bl.a. en af årsagerne til at jeg “krænger" mit spørgsmål ud på et offentligt forum som dette, for at få netop et par gode tips. Ikke for at blive svinet til. For med al respekt: Du har måske ikke selv været for forudseende omkring din investering i bankaktierne, nu du jo siger at det “er på tide" bankerne vågner op og får sat en “stopper" for os idioter. Jeg formoder du er lidt ældre end mine bare 24 år. Så jeg vælger trods alt at tænke positivt, vel vidende at jeg kan være gældfri før jeg bliver 30, bosiddende i en fin lejebolig uden risiko for at ryge. Samt med et fast job jeg ligeledes kan have i mange år, til en acceptabel løn.

Mvh

Dan