#108468
Anonym

Det er da vist det man kalder ‘et godt spørgsmål’.
Listepriser på ind- og udlån kan du se her på siden, men som tommelfingerregel er internet-banker bedst, dernæst komme de små, så de mellemstore og sidst de store banker. Gebyrer følger nogenlunde samme skema, dog med større variationer. Lad jer ikke spise af med at I har ‘hørt at de er dyre med gebyrer’. Undersøg det. Og husk at både renter og gebyrer er til forhandling.

Jeg tror umiddelbart (uden at have noget konkret holdepunkt) at når I har fået opfattelsen af at den ene bank har nogle rigtig gode investeringsmuligheder, så er der tale om at de har en rigtig god sælger. Alle handelsberettigede, d.v.s. alle banker har mere eller mindre de samme muligheder. Husk, at det efterhånden er en offentlig hemmelighed at bankerne har problemer med at levere investeringsRÅDGIVNING. Der er for mange penge under bordet for bankerne til at de tager udgangspunkt i DIT behov. Du skal være heldig og kende din ‘rådgiver’ godt for at kunne udnytte ham. Husk forresten at få tømt det firma for penge før det bliver for sent – før skatten ved at trække pengene ud bliver for dyr. Du har jo brug for pengene privat. Snak med en revisor om at sørge for en indtægt mindst til topskatte-grænsen.

Et af de få områder hvor jeg tror du har ret m.h.t. din generelle opfattelse af ‘de store’ er på udlandsområdet. Nørre Snede Lånekasse kan nok ikke udstede en check i Mubuktu-dollars (eller hvad de nu hedder).

Men der er ikke andet for end at aftale et møde med et par banker til – et par af de små, hvor du kan se at der udenfor deres butik er en døgnboks. De gir kaffen, så lidt får du da med garanti ud af det.