#108408
Anonym

Hej,
der synes kun at være to muligheder i debatten her: enten er man selv skyldig, hvis man havner i gæld, som man ikke kan betale, eller også er det fuldstændig uforskyldt, fordi man har været udefor en social begivenhed, som det så smukt hedder i Serviceloven.
Jeg skylder selv en del penge og re registreret i RKI – og det skyldes jo bl. a., at jeg af egefri vilje har ladet mig lokke af de pushere, som gerne vil låne penge ud til høje renter.
Eks: Jeg siger ja til et kontokort, der kan bruges i H&M, fordi jeg så kan købe tøj til min datter, som hendes mor ikke vil lade hende få. Beløbet er 2.500 kroner. 14 dage efter at jeg har indgået den aftale får jeg et brev, der tilbyder en fordobling af kreditten – jeg skal bare klippe en kupon af et brev og sende det retur med mit navn på.
En måned efter får jeg fra samme foretagende et tilbud om igen at fordoble kreditrammen – og har man på det tidspunkt en kombination af godt arbejde men lavvande i kassen fx grundet skilsmisse, er det nemt at sige ja.
Men pengepusheren er jo medskyldig -i dette tilfælde Ikano Finans – fordi de på intet tidspunkt laver en ordentlig kreditvurdering. De har kun een interesse: at pumpe så mange penge ud som muligt. Man burde derfor lave et register over pengepushere – det ville i givet fald omfatte alle, der låner ud til forbrug uden en ordentlig kreditvurdering.

Venlig hilsen
John