#103394
Michael

Jeg forstår dig såmænd godt… Bankerne (især de “store") har efterhånden strammet gebyrskruen godt og grundigt, så det er jo bare en ekstra grund til at overveje bankskifte. Jeg har valgt en ren netbank, da det er det billigste lige nu – fysiske filialer kan jeg alligevel sagtens undvære.

Tag nu noget som et billån f.eks. – her reklamerer bankerne ofte med lave renter, typisk omkring 4-5% ved udbetaling på 20%, men de fortæller ikke, at der skal betales 6-7000 kr. i stiftelses-omkostninger?! Nogle af omkostninger er tinglysning osv, men bankerne tager sig MEGET godt betalt for at lave et par lånedokumenter. Gebyrer er jo iøvrigt ikke fradragsberettigede, så det bliver en dyr omgang at købe bil for lånte penge.

Jeg tror generelt, at folk skal vænne sig til at opfatte banken som en butik ligesom Føtex, Netto og Brugsen: Man skal shoppe rundt efter de bedste tilbud. Der er ingen grund til at blive i banken, fordi “her har jeg jo altid været" eller “jeg har altid fået lån når jeg har bedt om det" (!!??) – Jo tak, men det tjener de jo også stygt på….