RKI er en pudsighed. Jeg var registreret for mange år siden fordi jeg i en for ung alder lod mig lokke af nogle forbrugslån der kom til at fastholde mig budgetmæssig afhængighed af et job uden udviklingsmulighed. Jeg tog chancen og gik alligevel i gang med en uddannelse samtidg med at jeg prøved at lave en bedre afdragsordning. Det gik selskabet ikke med til og selskabet meldte mig til RKI på trods af at jeg ikke havde forsømt en eneste betaling. Det lykkedes mig ikke at komme ud af RKI før jeg havde betalt min gæld af, hvor selskabet nu krævede alt tilbagebetalt. Jeg brugte en god del tid på at protesterer, jeg havde absolut ingen mulighed for at betale hele beløbet ud, og via deres advokat, som jeg også kom til at betale for, fik jeg en afdragsordning. Jeg var ung, uerfaren og naiv.
Det var helt utrolig at opleve hvad det betød at stå i RKI. I det danske samfund er man totalt blacklistet. Ingen lovgivning beskytter en. Man bliver nærmest umyndiggjort. Der ligger en tung dyne af mistænkliggørelse og det skrækkelige er at så mange danskere er endt der, også selvom de stadig afdrager på deres gæld, men måske tvungent af omstændigheder med andre afdragsordninger. Som stående i RKI er man fuldstændig prisgivet.
Når man ringer til RKI er der ingen hjælp at hente.
I dag er jeg ude af RKI, men jeg har stadig den største sympati for de stakler der er endt i deres modbydelige register, og den største antipati RKI og dens ejere. Og for alle de politikere der ‘glemmer’ de RKI registrerede medlemmers rettigheder. Er der nogen derude der har tænkt i at få prøvet en af de urimelige sager af ved den europæriske menneskerettighedsdomstol?