#119858
Anonym

Hej igen

Tak for dit svar “Gode Råd"…!

Jeg er klar over, at bankernes kreditgivning til hinanden er blevet strammere, og at de mindre, og måske mindre kreditværdige banker, har fået væsentlig sværere ved at låne penge, hvorfor deres funding er blevet dyrere, da långiverne tager højere priser for disse lån.

Men de mindre banker, har jo gennem mange år har haft indlånsoverskud, og dermed har de fundet en stor del af deres udlån vha. kundernes indlån. Er det udelukkende lån hos kreditinstitutter som er blevet sværere, og dermed dyrere, eller er der også noget der taler for, at kundernes indlån er blevet mindre og sværere at tiltrække? De høje priser, som mange banker tilbyder for indlån, er jo et udtryk for, at de vil tiltrække likviditet, men dette er vel udelukkende fordi, deres anden fundingmetode (lån), er blevet dyrere/mere vanskelig at skaffe?

Hilsen Lykkedrengen