#118650
Anonym

I en forhandlingssituation bør man altid have øje for modpartens interesser.

En bankrådgiver er en sælger, som oven i købet ofte er enten provisions eller bonus lønnet.

Personligt ville jeg have ønsket, at jeg havde haft en uvildig rådgiver første gange vi skulle købe hus.

Vi havde fundet en nedlagt landejendom, og havde oven i købet været så heldig at få den presset knap 500.000 ned i pris.

Da vi kom til den afgørende finansiering fik vi besked på, at vi kun kunne få 70% belåning, og skulle låne de resterende 30% i banken. Begrundelsen var at det var en landejendom.

Noget nedslået gik vi hjem, og undersøgte diverse forums og internetsider, og her fandt jeg at reglen for 70% belåningen kun galt landejendomme med over 5 ha jord (vores var kun 4,7 ha).

Jeg ringede straks til vores bankrådgiver med disse oplysninger, og hun indrømmede jo også at dette var korrekt, men at vi alligevel kun kunne få 70% belåning. Hun havde talt med ejendomsmægleren/vurderingsmanden, og han sagde at der manglede nogle fodlister et par steder, og at huset derfor ikke stod som værende “færdigt”.

Vi var presset på tiden, sælger nærmede sig en tvangsauktion. Skulle vi have huset skulle vi slå til nu, og vi valgte derfor at tage imod “tilbudet”.

Vi knoklede på huset det efterfølgende år. Vi fik malet, sat manglende lister op, lavet ny gårdhave og fik i sat et nyt køkken op.

Nu mente vi huset stod som “færdigt”, hvis man overhovedet kan tale om et “færdigt” hus.

Vi ringede til vores bankrådgiver, og fortalte at vi gerne ville have vores hus vurderet, og om muligt kunne få lagt lånene om. Det kunne ikke komme på tale vores hus kunne umuligt være steget så meget, og slet ikke i disse tider. Desuden havde det ikke den store økonomiske betydning for os om vores rente hed 5% eller 7,5%.

Det var dråben vi kontaktede derefter selv en ejendomsmægler. Vi blev meget overrasket over hans høje vurdering, og spurgte ham om det var til 80% belåning. Han så lidt overrasket ud, og sagde ja hvad skulle det ellers værre.

Vi fortalte ham at vi kun havde 70% belåning, og han svarede nej i har 80%. Vi fortalte ham historien, og manden blev mere og mere rød i ansigtet. Til sidst udbrød han “Så har hun fandmer røvrendt jer. Det var mig der var ude og vurdere jeres bolig for et halvt år siden, og jeg har sku’ aldrig sagt at det skulle være til 70%. Der skulle laves så lidt for at ejendommen kunne betragtes som liebhaver, og det kan den nu”.

Tak for kaffe – Vi tog hans vurdering med ned til den lokale bank, og de ville meget gerne have os som kunder. De havde deres egen vurderingsmand ude, og vi fik en fornuftig rente.

Alt i alt med renter og mistet potentiel kurs gevinst har disse dyrt købte erfaringer ca. kostet os et 42″ B&O fladskærm til stuen.

Ja – Vi har været meget dumme og meget naive, men det tror jeg mange førstegangs købere er. Derfor overrasker det mig, at du sådan afskriver en uvildig rådgiver.

En uvildig rådgiver vil tjene på dig, men det er jo ikke ensbetydende på at du vil tabe på det.

Jeg har siden startet egen virksomhed, og er der blevet meget bevidst om værdien af min tid.

I starten brugte jeg oceaner af tid på regnskaber mm. Jeg fandt da hurtigt ud af at en revisor elev kunne bogføre langt hurtigere end jeg. Desuden koster hun kun 300 kr. i timen, hvilket er billigt set i forhold til de 1200 kr.. i timen som jeg selv kunne have faktureret en kunde i stedet.

Desuden ville jeg aldrig kunne optimere skatten på samme måde som en revisor. Medmindre jeg brugte 8 timer om dagen på at læse lovbøger.

Jeg bruger min tid på det jeg er ekspert i, og betaler mig til ekspert viden, hvor jeg selv mangler den. Alt andet er spild af tid, og derfor også penge.

Det tager tid at sætte sig ind i tingene, og du vil aldrig opnå den samme viden og ekspertise, som en der bruger 40 timer om ugen på det aktuelle emne.

Din teori om at uvildig rådgivning er spild af penge, og at man bare kan sætte sig ind i tingene.
Holder kun hvis din tid ingen værdi har.