#105710
Anonym

Naturligvis er det eget ansvar som man må tage konsekvenserne af. Min holdning (som jeg deler med de socialistiske politikere og junk-journalisterne) er blot at det ville være bedre/nemmere om vi i fællesskab (= politisk) regulerede markedet, ikke sådan at banker og sidegadeudlånere ikke kunne tjene penge, men sådan at det var nemmere at overskue hvad man gik ind til.

Sidst du var til læge – tjekkede du da hans uddannelse og tidligere referencer?
Sidst du var ude at køre med bus, havde du da styr på om den kunne bremse effektivt?
Det mad du spiser – har du sat dig grundigt ind i alle ingredienser for påvirkning af koncentrationsevne, kræftrisiko m.v.?
Ville du godt have et samfund hvor intet er reguleret?

Næh, jeg synes det er fint, at hvis en bank låner penge ud, så er det udlånsrenten de tjener penge på – ikke fx incassoomkostninger eller andre skjulte gebyrer. De bør kun cirka dække omkostningerne. Det er naivt at tro at man bare skifter bank fordi den gamle lægger ekstra gebyr på.