Jeg synes, at dette svar afspejler det sædvanlige: Nå, ja, det er jo kun en halvtredser, og det er vist normalt, at det tager nogle dage.
Problemet er, at nogle virksomheder, deriblandt banker (og NESA, HNG, TDC m.fl.) , i høj grad lukrerer på – og givetvis helt bevidst tjener bunker af penge på – at det jo “kun drejer sig om en halvtredser". Hvis man har en million gebyrbelagte transaktioner til den pris giver det altså 50 millioner. Og sætter man prisen op med 100% giver det 100 millioner. Men den enkelte kunde reagerer apatisk – og kan kun reagere apatisk – okay, hvad skal jeg gøre, det drejer sig jo kun om en halvtredser eller en hundredekroneseddel. Så bankerne og andre virksomheder med samme vilkår gnider sig i hænderne og lader deres fortjeneste her gå videre til gode lønninger til udvalgte medarbejdere, til andre kunder, som får for høj rente for indlån eller eller betaler for lav rente for udlån – eller til aktionærerne.
Forklaringen på processen er naturligvis, at konflikten mellem bank og kunde ikke er kongruent. En bank med hundredetusinder af kunder og 50 millioner på spil står over for hver enkelt kunde med 50 kr på spil. Derfor går den – for bankerne – som den er gået de sidste 10-20 år med gebyrer, rente og mærkværdige uigennemsigtige vilkår.
Den eneste mulighed for at løse dette ukongruente mønster er, at en stor, stærk modmagt går ind – det må i ethvert demokratisk land være medierne, forbrugerombudsmand, regering, folketing. Medierne gør en del, men skønt de påstår det modsatte, repræsenterer de ikke offentligheden, de repræsenterer kapitalinteresser, de har deres egen dagsorden ( hvad er der salg i!) – og de kan i alt fald ikke ændre reglerne. Det kan kun de sidste 3 modmagter, de repræsenterer borgerne, de har faktisk været ude i en valgkamp og har sammenlagt langt flere mennesker bag sig, end selv de største bankers kundemasse.
Men bankerne ønsker naturligvis ikke modmagt fra demokratiske institutioner, og de gør, hvad de kan, for at undgå, at deres pengemaskine skal blive stoppet. De skal jo også tænke på dem, der i dag tjener på systemet. Så vi får i stedet: “Alt er i orden, gebyrerne er ikke steget, konkurrencen er stærk, og vi tænker bestandig på kundernes tarv"
Efter min mening skal en bank – som enhver anden virksomhed – tjene penge, ellers går den fallit og må lukke. Men den skal tjene sine penge på ærlig vis, dvs med en åben og fair prissættelse for sine ydelser., og de skal fastsættes i forhold til omkostninger. De skal ikke fastsættes efter, hvor vi kan fastholde nogel privilegier for en udvalgt gruppe og til gengæld plukke de mange små kunder for et mindre beløb uden at få for meget vrøvl.
af
af