Teamleder Outbound / Support med drive, passion og salgstalent

 

Vil du være en del af en fintech-virksomhed i vækst, der arbejder for at skabe mere gennemsigtighed på det danske bankmarked?

 

 

Om Mybanker:

Siden år 2000 har Mybanker arbejdet for at gøre det lettere for danske bankkunder at tage økonomiske beslutninger på et mere oplyst grundlag. Vi er en af Danmarks førende Fintech virksomheder, hvis arbejde går på tværs af borger, samfund og finansiel sektor. Vi er derfor også ofte i pressen (iblandt andre) som foretrukken kilde, når komplekse økonomiske problemstillinger skal belyses. Vores forretningsmodeller er baseret på win/win, hvilket betyder, at vores finansielle partnere betaler, når de modtager kunder fra os. Dette gør, at vi kan gøre vores services gratis for forbrugeren. Vi arbejder med FN’s verdensmål nr. 17, som er PARTNERSKABER.

 

Om jobbet:

Hver dag arbejder vi for at gøre det lettere for bankkunder landet over at træffe oplyste økonomiske beslutninger og for at skabe det rette match mellem kunder og finansielle partnere. Som Teamleder for Outbound/Support vil det være dit ansvar, at Mybankers brugere blivere kontaktet proaktivt med henblik på at indgå dialog med vores finansielle partnere. Udover at få ansvaret for at drive, optimere og udvikle teamet vil du selv indgå som operationel del, dvs. en stor del af din hverdag vil foregå på telefonen sammen med kunderne.

Dit team består i dag af 6-7 dygtige og motiverede kolleger både deltids- og fuldtidsansatte, der alle brænder for at gøre en forskel for den enkelte kunde. Du vil derudover arbejde tæt sammen med vores Partnerships-afdeling, som har den primære kontakt med vores finansielle samarbejdspartnere

 

Vi tilbyder

  • Spændende stilling med lederansvar
  • Mulighed for at udvikle eget team, optimering af processer samt forretningsgange
  • Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsgange
  • Fællesskab, godt humør og gode kolleger
  • Åbent kontorlandskab med højt til loftet ved Østerport Station

 

Vi forventer af dig:

  • At du har vindermentalitet, drive og højt energiniveau
  • At du kan lide at arbejde med KPI’er og altid arbejder på at forbedre teamets resultater
  • At du er motiveret for at være den spillende træner, dvs. indgå i teamet på telefonen
  • At du har lyst til at lede og udvikle medarbejderne
  • At du enten har erfaring fra finans eller med outbound/telemarketing

 

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nete Sørensen, på telefon 53 78 96 96. Er du den, vi leder efter, så send din ansøgning og dit CV til job@mybanker.dk senest d. 25. februar 2019.