Grafisk design praktikant søges til farverig fintech virksomhed

 

Om stillingen 

Vi søger en grafisk designer til vores finansielle virksomhed. Som vores nye praktikant vil du få mulighed for at arbejde med de daglige grafiske opgaver, men du vil også have mulighed for at præge stillingen med dine egne ideer og ønsker.

Vi forventer, at du har en solid viden om grafiske værktøjer og har et kreativt sind, så du kan bidrage med nye og spændende ideer til vores designarbejde. Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver.

Du vil komme til at sidde sammen med marketingteamet og opgaverne vil foregå i samarbejde med vores grafisk designer. Der er altså rig mulighed for faglig sparring indenfor grafisk design. 

 

Om Lendo & Mybanker

Mybanker er Danmarks førende bankportal. Vi giver forbrugerne mulighed for nemt at skifte bank digitalt, hvilket er med til at gøre bankmarkedet mere gennemsigtigt og tilgængeligt. Derudover er Mybanker som ekspertkilde aktivt med til at forme samfundsdebatten om økonomi og boligmarkedet i medierne. 

Lendo er en sammenligningstjeneste for lån. Vores mission er at gøre lånemarkedet mere transparent og hjælpe forbrugerne til at få bedre lån, ved at øge konkurrencen mellem bankerne. 

I foråret 2022 blev Mybanker en del af Lendo og koncernen Schibsted. Vores 2 virksomheder er forskellige, har forskellige målgrupper og brand identiteter, men vi supplerer hinanden godt.

 

Ansvarsområder

Assistere vores grafiske designer i flere forskellige opgaver og områder, såsom: 

  • Infografikker og illustrationer til vores hjemmeside. 
  • Annoncer til sociale medier. 
  • Indhold til egne sociale medieplatforme. 
  • Videoindhold f.eks. Explainer-videoer 
  • Displaybannere. 
  • Grafikker til nyhedsbrev 
  • Og meget mere. 

Ovenstående arbejdsområder er vejledende. Vi har masser at lave, så derfor kan du også være med til selv at præge dit praktikforløb. F.eks. hvis du har nogle specifikke områder, du brænder for og/eller ønsker at forbedre dig indenfor. 

 

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber

  • Erfaring med programmer som Photoshop, Illustrator og/eller Figma. 
  • Et godt øje for design og æstetik.
  • Er i gang med en uddannelse, hvor grafisk design indgår. 
  • En forståelse for kommunikation og evnen til at formidle budskaber klart og effektivt gennem design. 

Har du desuden kendskab til animations- og videoprogrammer som f.eks. After Effects eller Final Cut Pro, er det et plus, men ikke et krav. Det er også  en fordel, hvis du har erhvervserfaring og en almen forretningsforståelse. 

 

Det tilbyder vi dig

  • En unik mulighed for at være med til at præge en innovativ og fremgangsrig fintech-virksomhed
  • Få et bredt kendskab til marketing og udvikle dine kompetencer kreativt
  • Muligheder for at prøve kræfter med nye opgaver og ansvarsområder
  • Blive en del af en arbejdsplads som er certificeret som Great Place To Work
  • Lækre kontorfaciliteter i Boltens Gård med to tagterrasser
  • Mulighed for at udfordre dine nye kolleger i bordtennis, golf og Mario Kart
  • Sociale arrangementer med dine kollegaer i form af fredagsbarer, padeltennis og faglige sparringsture til Stockholm og Oslo
  • Frokostordning
  • Det bedste af to verdener: at arbejde i et dynamisk og spændende scale-up med et produkt, der allerede er en succes i andre lande, og et troværdigt og anerkendt brand, der med stort fokus på data allerede er med til at præge den økonomiske debat i Danmark

Så hvis du har interesse for grafisk design og vil være en del af et dynamisk team, der arbejder for at gøre en forskel i finanssektoren, så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit CV, ansøgning og et par eksempler på tidligere projekter (f.eks. Hvis du har en portefølje el.lign.), som siger lidt om dit niveau og interesse indenfor grafisk design til mia.holbek@lendo.dk att: Praktikant.

Vi ser frem til at høre fra dig 🙂