Dette emne
oplysninger om bankboks

oplysninger om bankboks

15-05-2013 11:34
Anonym
hej alle

Er der nogen her, der kan fortælle mig, hvem der får oplyst fra banken, når og hvis jeg opretter en bankboks? Vil det figurere nogen steder, tænker på skat osv. Ikke fordi jeg skal gemme penge for det offentlige ;)
16-05-2013 09:15
eriklil
Jeg har en bankboks og den er jeg ganske overbevist om ikke er registreret andre steder end i banken selv. Det oplyses ikke til Skat eller andre offentlige myndigheder.

Boksen fremgår af den årsoversigt jeg modtager fra banken hvor der bl.a. er en oversigt over gebyrer betalt i løbet af året. Denne del indberettes dog mig bekendt ikke til Skat.

Hvis man dør vil boksen givetvis på linje med ens konti i banken blive spærret og desuden gætter jeg på at Skifteretten får besked fra banken om boksens eksistens (det ved jeg dog ikke sikkert). Så i den situation kan det godt være at der er "nogen" offentlige som får besked om boksens eksistens. Konti og boks gøres først tilgængelige igen når boet er udleveret fra Skifteretten til den der nu skal behandle boet.
16-05-2013 17:37
Anonym
hej

Rigtig tusinde tak for dit svar.
16-05-2013 19:11
HalliHallo
Det er da fuldt lovligt at opbevare kontanter i en bankboks, hvis nogen føler sig mest tryg ved det.

Det bliver først ulovligt, hvis nogen søger offentlig hjælp og "glemmer" at oplyse beløbet i spørgeskemaer m.v.
16-05-2013 19:41
eriklil
ja, eller glemmer at opgive dem til skattevæsenet på det tidspunkt hvor pengene tjenes.
07-11-2018 16:00
Blomster
Hvis man har lejet en bankboks i fællesskab og begges navne står på lejemålet. Hvad sker der så, hvis den ene part afgår ved døden. Kan den anden part fortsat have adgang til boksen, men boet opgøres?
08-11-2018 07:30
test
Gennerelt har man ikke råderet over fælles aktiver mens boet behandles uanset man har adgang til den eller ej. Så jeg tror du stiller to spørgmål i et, men jo jeg tror ikke du kan komme i en fælles boks når den ene er død.
09-11-2018 13:04
morsdreng
Afdødes bank får besked om dødsfaldet via folkeregistret og banken spærrer så alle afdødes konti – herunder også fælleskonti med en efterlevende ægtefælle eller papirløs samlever og bankboks - indtil skifteretten har truffet afgørelse om, hvem der kan råde over afdødes konti.

Skifteretten får fra nogle banker direkte besked om afdødes indestående på konti og depoter i de pågældende institutter. Ellers er eller har det været alm. praksis, at banken oplyste skifteretten om dens engagement med den afdøde, inkl. evt. bankboks, idet de efterladte/ arvingerne pga. bankens tavshedspligt intet kan få oplyst, før end der foreligger en skifteretsattest.

Danske Bank oplyser dog, at de kun spærrer bankboks med én indehaver. Men regn alligevel med, at den efterlevende IKKE kan får adgang til boksen før skifteretten har besluttet hvordan boet skal behandles og der er udleveret en skifteretsattest. Får den længstlevende adgang til boksen og fjerner denne værdier herfra, kan dette give problemer, både i forhold til dødsboskifteloven, hvorefter der er pligt til at sikre afdødes værdier indtil skifteretten har truffet afgørelse om hvordan boet skal behandles, og i forhold til evt. andre arvinger. Værdierne i en bankboks er omfattet af dødsboskiftet og skal derfor også oplyses til skifteretten.

Det frarådes normalt, at lade alle husstandens penge stå på fællesejede konti, da dette vil give problemer når en af kontoejerne dør. I stedet anbefales det, at hver af parterne har en egen konto med et indestående der kan klare dagen og vejen indtil førstafdødes bo er færdigbe-handlet. Dette råd betyder, at parterne også bør få hver deres egen bankboks til opbevaring af egne værdier.